Beskrivelse
Vores kokosmel er lavet af økologisk kokos, som er tørret, fedtreduceret og finmalet. Da det udelukkende indeholder kokos, er det et glutenfrit mel og tillige rigt på fibre.
– Hele 40% fiber
– Til det glutenfri køkken
Du kan erstatte op til 25 % af hvedemelet i traditionelle bageopskrifter. Samtidig får du et solidt tilskud af kostfibre. Der findes masser af opskrifter, hvor kokosmel indgår, og hvis du ønsker at skifte andre glutenfri meltyper ud med kokosmel, kan du som udgangspunkt erstatte 100 procent. Vi anbefaler dog at bruge kokosmel i kombination med andre meltyper for at opnå det bedste resultat.
Da kokosmel er særligt fiberrigt, suger det mere væske til sig end de fleste andre meltyper. Derfor kan du reducere mængden af kokosmel i forhold til den mængde, der opgives i opskriften af andet mel (ca. 40 %). Samtidig bør du tilsætte en tilsvarende mængde ekstra væske (prøv dig frem, til du finder den ønskede konsistens).
Kokosmel bruges ofte i proteinbarer og anden protein-bagværk og gerne i kombination med proteinpulver. Melet har en naturlig sød smag, der gør, at du kan bruge mindre sødning i bagværket. Kokosmel er også velegnet som naturligt fortyknings- og bindemiddel i saucer.